Tre nyheder er landet i 4Power Cloud, og de gælder både SpaControl og HydroBrain. Har du allerede en enhed, får du dem med næste gang appen opdateres – der skal ikke købes noget nyt.
Home Assistant
Kører du Home Assistant, kan du nu få din spa med ind i dit smarte hjem. Integrationen går via 4Power Cloud og installeres gennem HACS: tilføj 4Powers repository (https://github.com/4power-dk/homeassistant-4power) som brugerdefineret repository, installér integrationen og log ind med din 4Power-konto.
Herefter kan du aflæse status og temperatur i Home Assistant og bruge spaen i dine egne automatiseringer – fx sammen med dit solcelleanlæg, din varmepumpe eller en simpel "vi er hjemme"-regel. Elprisoptimeringen kører stadig i 4Power Cloud, så du får begge dele.
Vandkvalitet med Blue Connect
Har du en Blue Connect-vandmåler i spaen, forbindes den via Bluetooth direkte til SpaControl eller HydroBrain. Så vises pH, redox (ORP) og vandtemperatur i 4Power-appen sammen med resten af spaens data, og du får en notifikation, når der skal gøres noget ved vandet.
Doseringen klarer du selv, som du plejer – enhederne doserer ikke kemi. Til gengæld slipper du for at gætte, og du opdager problemer, før vandet bliver uklart. Læs mere om, hvad tallene betyder, i vores guide til vandkvalitet i spa.
Planlægning: klar til tiden, på de billigste timer
Optimeringen har hele tiden flyttet opvarmningen til de billigste timer. Nu kan du også fortælle den, hvornår spaen skal være klar:
- Et enkelt klartidspunkt – fx "klar lørdag kl. 18", når du får gæster.
- Et ugeskema – faste tidspunkter, hvor spaen skal være varm, og perioder, hvor den må hvile.
Systemet regner baglæns fra dit tidspunkt og varmer op i de billigste timer inden, så spaen er klar, når du vil bruge den, uden at stå og holde temperaturen unødigt resten af ugen.
Til dig, der har SpaControl
To ting, vi ofte bliver spurgt om:
- Du behøver hverken Balboa ControlMySpa eller et WiFi-modul. SpaControl sættes i BP-styringens display-port og har WiFi indbygget.
- SpaControl lærer din spa at kende. Med maskinlæring bygger den en termisk model af netop din spa – hvor hurtigt den varmer op, hvor hurtigt den taber varme, og hvordan vejret spiller ind. Det gør forudsigelserne præcise, men modellen skal have 1-2 uger med data, før optimeringen rammer helt rigtigt. Fra dag ét sparer du stadig, fordi den følger elpriserne.
Husk, at SpaControl kun virker med spabade, der har en styring fra Balboas BP-serie. Er du i tvivl, så kontakt os, før du bestiller.